Fra Franz Josef Glacier kørte vi til et populært campingspot langs kysten syd for byen Hokitika. Vi gjorde et stop i Ross, en historisk guldgraverby. Historisk skal naturligvis ses i New Zealandsk sammenhæng, da landet først blev en britisk koloni for ca 150 år siden.
Fra 1865 til 1914 blev der gravet guld i området og byens befolkningstal var på op imod 3000, ca 10 gange det nuværende tal. Vi så på nogle bevarede og genskabte historiske guldgraverbygninger og fik en is inden vi tog videre mod campingpladsen.



Campingpladsen lå ved Lake Mahinapua 10 min syd for Hokitika. Da det var rigeligt varmt valgte både Saga og Balder at tage sig en dukkert i søen før sengetid.


Hokitika var en hyggelig lille by, hvor vi besøgte den lokale svømmehal. Igen langt fra islandske standarder og både Magnus og Maja drømte om lidt varmere vand. Men ungerne hyggede sig, så det var dejligt.

Efter en frokost på en lokal café gik vi en tur langs stranden inden vi kørte op i bjergene mod næste stop.




Skriv et svar