Lake Tekapo 18-19/12

Turen fra Akaroa til Lake Tekapo var lang men hyggelig. Distancen var knap 300 km, men når man jævnligt holder pause og pausen er ved en legeplads er det intet problem 🤪. Vi nåede i alt 6 forskellige legepladser den dag.

Frokosten blev nydt på en af de mange legepladser.
Legepladsen ved Lake Tekapo campingpladsen
Der blev kastet sten i vandet

Ankomsten var til gengæld stressende. Da vi meldte vores ankomst på campingpladsen fornemmede vi hurtigt, at noget var galt. Hun kunne ikke finde vores booking….

Forklaringen var desværre at vores booking var til næste år (19.12.2026) og ikke i år. Panikken bredte sig hurtigt, da der på samtlige skilte stod “No vacancy”.

Heldigvis lykkedes det campingsdamen at finde en enkelt plads lidt afsides, hvor vi lige kunne klemme vores 3,6 x 7,8 m lange bil ind. Heldigvis!

Lake Tekapo var en flot turkis farve
Lige uden for byen var der en kæmpe mark fuld af lupiner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *