Fra Nelson kørte vi via en snoet og smuk udsigtsvej (Queen Charlotte Drive) til Picton, hvorfra vi skulle sejle til Nordøen og Wellington. Det var en smuk tur for os voksne på forsædet, men lidt mere kvalmefremkaldende for særligt Balder, da vejen snoede sig voldsomt (flere steder med sving hvor vi var nede på 25 km i timen). Derfor måtte vi holde nogle pauser på vejen for at undgå opkast.

Dette område af øen er præget af dybe fjorde og stejle klipper, som er dannet af gletsjere under den seneste istid. Meget lig Norges fjorde og fjelde i øvrigt, men noget mere frodigt.

Vi stoppede og spiste frokost i den lille by Ngakuta Bay, som lå smukt midt imellem bjerge og fjorde.

Kort inden Picton så vi en gigantisk havneterminal fyldt med træ, som vidner om New Zealands store træproduktionsindustri. De har nu også en hel del plads og et godt klima til at dyrke træerne i, så det er forståeligt nok at der produceres en del.

I Picton havde vi booket os ind på Alexander’s Holiday Park campingplads, som måske ikke var det bedste valg. Hen over camperen kørte en tog-bro, og nej – de holdt ikke pause om natten! Både kl 23 og 4 om natten fik vi glæde af larmen. Campingpladsen så også noget trist og slidt ud, så vi var godt tilfredse med at vi kun skulle tilbringe en enkelt nat der.

På campingspladsen dukkede vores danske venner (nogle vi mødte ved Franz Josef Glacier) pludselig op. Pga det dårlige vejr på sydøen (meget regn) var de flygtet nordpå og havde tilfældigt lavet deres færgebillet om til præcis samme afgang som vores. Ungerne var lykkelige over at have genfundet deres legekammerater.

Picton var ellers en lille og ikke så spændende by. Vi var dog heldige at tage ned i centrum netop som der var Picton Maritime Festival, så der var godt gang i den. Vi slappede dog bare lidt af, mens ungerne legede på legepladsen ved vandet.

Den 18. skulle vi tidligt op for at nå færgen (afgang 7:45, tjek ind senest en time før). Vi fik dog vækket ungerne uden problemer og kom afsted i god tid. Færgen var dog en halv time forsinket, men det var ikke noget problem. Vi var bare glade for at komme afsted mod Nordøen.

Færgeturen var flot, særligt den første time som gik gennem en smuk fjord (ala turen fra Oslo med Oslofærgen), men det gyngede en del da vi ramte åbent vand i Cook-strædet. Strædet er smalt, og pga. vind og tidevand presses der meget vand igennem, som giver en del bølgegang. Vi måtte alle fire tage nogle pauser og gå udenfor undervejs for at undgå søsyge. Det lykkedes heldigvis uden opkast.

Næste stop Wellington!