Den 24. var primært én lang transport dag for os, men jul bliver også først fejret den 25/12 i NZ. Alligevel havde nissen Benno lagt en pose chokolade til både Saga og Balder – til stor glæde. Der gik i hvert fald ikke længe før Balder havde spist hele sin julechokolademand og derfor havde svært ved at spise morgenmad bagefter 😅. Nogle af chokoladerne var formet som julekugler og Saga mente derfor at de skulle op og hænge som julepynt.

Efter ankomst besluttede vi hurtigt, at vi skulle ud og spise julemiddagen på restaurant. Da Balder ikke er så villig til at prøve nye retter faldt valget hurtigt på pizza, med efterfølgende dessert 👌. Der var rigeligt! Maja efterlader sjældent is, men denne portion var alligevel for stor.




Den 25. december blev én lang afslappende dag, men vejret indød heller ikke til andet. Først lavede vi biograf bagest i bilen og nåede at se 2 hele film før vi gik en tur ind i campingpladsens opholdsrum.
Inde i opholdsrummet kunne vi spille bordfodbold, Harry Potter UNO, corn hole (kaster ærtesække ned i et hul) og andre spil.
Fra Te Anau tog vi den 26. på en heldagstur til Doubtful Sound – en mindre kendt, men stadig smuk del af Fiordland National Park. Vi kørte selv til Manupouri, hvorfra vi først skulle sejle 1 time, og køre med bus en time før vi nåede frem til den egentlige sejltur, som varede 2,5 time og nåede helt ud til det Tasmanske Hav. Lige til den spændende side mht. bølger, da vi var længst ude.
Flere scener fra Ringenes Herre og Hobbitten er filmet i denne del af NZ. De tunge regnfyldte skyer gav os i hvert fald et indtryk af ‘Misty Mountains’.








Den 27. Blev vejret godt og vi besluttede derfor at køre bare en smule af vejen mod Milford Sound – den er et must see for mange. Turen skulle dog vise sig at blive MEGET lang. Det var så smuk natur at vi blev ved med at køre. Da vi var 94 km inde i National parken opdagede vi, at vi ikke havde nok diesel til at komme tilbage til campingpladsen. Derfor blev vi tvunget til at køre hele vejen til Milford Sound for at tanke. Det gjorde lige vores tur 2 timer længere end forventet… Men det var en smuk tur 👌







Vel hjemme igen efter den ufrivilligt lange tur hoppede vi på samme pizzeria som forleden og tog en gang takeaway, hvorefter vi gik tilbage til camperen og holdt filmaften.
Den 28. gik turen videre mod Queenstown.
Skriv et svar